Kære læser:

Meningen med denne liste, som er i printvenligt design, er at den skal være til glæde for både den mere forsigtige transvestit, der kun går på indkøb i mandetøj, og nyder at være dame der hjemme og til for eksempel møderne i
foreningerne, men også for både de mere udadvendte transvestitter og for transseksuelle, der har brug for store - eller små - sko for eksempel. Jeg må nok erkende at jeg primært koncentrerer mig og Mand-til-Kvinde TS eller TV'erne, da det er det jeg kender bedst til, men jeg modtager meget gerne tips fra KtM-fyrene, til butikke som I kan have glæde af.

Generelt kan man sige at du kan købe dit tøj, makeup etc.i enhver forretning, hvis du kan passe deres størrelser. Det er yderst sjældent at en forretning afviser en kunde, hvad enten du er klædt som mand eller kvinde. Dine penge er lige så gode som alle andres, og der er efterhånden en fuld accept af transvestitter og transseksuelle i butikker og andre steder. Men det er betryggende at vide, at der findes butikker, som tager højde for de problemer der kan opstå når man for eksempel har en fod i str. 45, og damesko kun findes til str. 41 - eller omvendt at du ønsker et par herresko i str. 34, som din lokale skobutik heller ikke har. For blot at nævne et par eksempler. Derfor koncentrerer jeg mig om butikker der kan hjælpe med store størrelser for damer og små størrelser for herrer, samt parykker etc.

Er du ikke klædt som det køn du ønsker at købe ind til, skal prøve tøjet i butikken og du er nervøs, kan det smitte af på ekspedienten, det bedste er derfor at du så roligt som muligt forklarer hvad det drejer sig om. Det er min og andres erfaring at åbenhed giver mulighed for en bedre rådgivning, da ekspedienten derved føler sig mere tryg og kan tale mere frit og du opnår at få en god snak, der hurtigt fjerner din nervøsitet. Lad være med at begå de fejl jeg selv begik som ung, med at fremstamme at det er til din kæreste eller søster. Så kan det hurtigt blive meget anspændt, og du går glip af den vejledning du ellers kunne have fået.

Det er ofte for en MTK (Mand-Til-Kvinde), en god idé at komme som dame, hvis du har mod på det, for da vil du kunne gå direkte i prøverummet, uden så mange undrende blikke, og du ser med det samme om det er det rigtige til dig. Har du ikke mod på det er det en god ide at lære dine størrelser udenad og derpå se på tøjets mærker om du kan passe det. I denne indkøbsliste er ikke alene medtaget skobutikker og butikker med store tøjstørrelser, men også andre specialbutikker, jeg har vurderet, kan have interesse for læserne.

Lige et godt råd, og en lille løftet pegefinger: Der er nogle få af butikkerne - både af de nævnte, og andre - som har oplevet at transvestitter (- eller transseksuelle; butikkerne har svært ved at se om det er det ene eller det andet, de står overfor) har stået i prøverummet eller på kundetoilettet og onaneret i det tøj vedkommende prøvede. Lad dog være med det, for det går ud over os andre! Det betyder faktisk at personalet det pågældende sted ser lidt skævt til os, og måske får vi ikke længere lov at gå i prøverummet og prøve tøjet - eller på toilettet for at tisse, som det er sket i nogle butikker. Det er fint nok hvis du bliver sexuelt ophidset af at komme i det modsatte køns tøj, men så vil jeg faktisk anbefale dig at kigge på listen over postordrebutikker.

Der er ikke længere almindelige caféer og biografer etc. på listen, for jeg har endnu ikke oplevet nogle steder hvor jeg har fået en dårlig behandling, så min erfaring er at vi kan komme de nævnte steder uden problemer.

En del postordrefirmaer er medtaget, da det giver mulighed for at sidde hjemme og vælge fra kataloger eller på skærmen, hvad du vil købe, det kræver blot at du kender dine mål og størrelser, eller bruger det målskema der som regel findes i katalogerne.

Jeg hører gerne fra dig om dine erfaringer med shopping, og har du nye butikker til listen, eller der er butikker der er ophørt, må du meget gerne sende mig en mail med en lille omtale.

Seneste opdatering af listen er sket i marts 2006, hvor den blev lagt en hel del om, i takt med at der kun er meget få steder, vi som transseksuelle eller transvestitter oplever problemer.

Der tages derfor et stort forbehold for butiksophør og udskiftning af personale m.m..

En god idé til en shoppetur, er at tage dig en fridag. lægge ud med en let frokost på en hyggelig café eller restaurant med et lille glas vin eller øl til - derefter en ordentlig gang powershoppimg (det siges at kvinder er født med et specielt shopping-gen) - og så slutter du af med en Cafe Latte eller Cappuccino med en lille kage til for eks. hos Baresso eller en anden hyggelig Café. Så får du en rigtig hyggelig dag ud af det!

God fornøjelse....!

På shopping i Malmö

Hos King Size Skor i Arlöv - Skåne

 

København - Malmö/Öresundsregionen::

 

Brystproteser:

Simonsen & Weel, Dag Hammerskjölds Allé 33, 2100 København Ø. Forretningen er vant til at sælge bryst-proteser og tilbehør til os, og flere af medarbejderne kender til transepiger. De har siliconefyldte proteser i forskellige størrelser, og du får lov at prøve dig frem i deres prøverum, med kyndig hjælp fra personalet.

Se også: "Specialbutikker"

Damekonfektion:

Frakke-Dahl, Vesterbrogade. Butikken har et pænt udvalg i dametøj, selvom det meste er lidt "frueagtigt", men der er op til rimelige størrelser (46-48), og du er velkommen til at komme som dame, både til at gå rundt og kigge, og til at gå i prøverummet.

C`est ici Mode Falkoner Alle`35. Frederiksberg. Tlf. 31 19 66 75 Smart tøj, også til store piger. Prisniveau ubekendt. Jeg har ikke selv været der; men andre piger har følt sig velkomne her.


La Petite Boutique, Ndr. Frihavnsgade 84.
Smart tøj til store piger i str. 46 - 60. Ring gerne og aftal tid på 35 38 87 84.

Stort og Smart Tøj. Lyngby Hovedgade 74. Tøj til store piger. Str. 44 – 56.

Nørgaard på Strøget, Amagertorv 1. Modetøj til str. XL - transepiger er velkomne – husk at sige tøjet er til dig selv, uanset om du er omklædt eller ej.

Lingeri:

Pikant Lingeri, Vesterbrogade. Her finder du alt det mest avancerede undertøj til begge køn, og du kan sagtens komme som både dame og som mand og købe dameundertøj til dig selv. Bliv ikke forbavset over at finde, også de mere "frække" ting her, som trusser uden bund etc.

Duzaine-Hansen, Vesterbrogade. Dette er et typisk "klassisk" lingeri, med de mest gængse ting, ofte af eget mærke. De har også strømper og strømpebukser, men kun i den "pænere" stil. Der er ikke nogen problemer i at komme som dame, og købe til dig selv.

Renate Buccone, Vesterbrogade 51. Her finder du en masse, overordentligt frækt undertøj, og en hel del i lak og læder, hvis du er til S/M eller fetish. De er vant til transepiger blandt kunderne, og der kommer også mange mænd ind i butikken for at købe dameundertøj til konen eller sig selv. Sko op til str. 46.

Lak og lædertøj:

 

FETISH FASHION DENMARK, Gasværksvej 4. Fetishtøj, samt parykker, kunstige begler og øjenvipper. Sko til str. 46.

 

Udlejning af selskabstøj:

AMOR, Kong Georgsvej 5.

AMOR II, Gasværksvej 12, Lyngby.

AMORIN, Vesterbrogade 45.

 

Frisører:

René Erwin, Gl. Kongevej 131. Hyggeligt familiefirma. Hvis du bruger dit eget hår som pige, er dette et godt sted at få sat lokkerne, da det er et sted hvor man er vant til transpersoner, især hvis du aftaler tid med datteren Carina Erwin.. Det er også et godt sted, hvis du bruger paryk, og ønsker at dit hår ikke fylder for meget under denne, eller vil anskaffe en ny paryk.

IngEmil – skønhedsklinik. Haraldsgade 83. Vil du være en helt ny pige med ny frisure og make-up er du velkommen her.

Salon Hair & Beauty, Strandboulevarden 68. Frisør og skønhedsklinik, hvor du også kan få parykken frisket op.

Frisør Knud, Møllegade 8. Godt håndværk, præger Frisør Knud’s arbejde.

Hormoner:


Hold dig væk fra udenlandske netbutikker og det grå marked der tilbyder hormoner! Tal hellere med din læge om at få en henvisning til en gynækolog. Det er noget der skal ordnes af fagfolk, og jeg vil fraråde at købe det hjem på Nettet eller via det grå marked.

Det er forøvrigt noget der automatisk vil blive taget hånd om på Sexologisk Klinik på Riget, hvis du kommer i betragtning til kønsskifteoperation. Læs iøvrigt siden "Hår-moner"

 

Kosmetologer og epilering:

Christina Esthetique, Adelgade 6, 1304 København K, Transepiger kan få lagt make-up og få instruktion i dette. Venlig og imødekommende betjening. Omtalt i Intermezzo Nr. 21.

Hudterapeutskolen af 1936 v. Kosmetolog Mona Lise Olsen Gyldenløvesgade 21-25. København K Her møder du: Frisør, negle, kosmetik, og epilering, under samme tag. Du kan få lagt make-up etc. og få epileret hår og skæg af elever til en fornuftig pris. Du kan også blive uddannet til kosmetolog på skolen. Omtalt i Intermezzo Nr. 6

Kosmetolog Skolen CIDESCO, Jul. Thomsensgade 7, 1974 Frederiksberg C. Her møder du al skønhedspleje på samme sted, og du kan som noget specielt få epileret hår og skæg af elever til kostprisen, d.v.s. betaling for nålene. Har været omtalt i TV-program om transsexuelle. Der er lang ventetid, og du skal kunne komme med kort varsel.

Magic Beauty Center, Frederiksberg Alle 66, 1820 Frederiksberg C. Her kan du både komme omklædt og i "mandeuniform" og købe negle, til selv de største hænder. De kan også hjælpe dig med at få dem sat på. Pris ca. for et sæt negle med lim kr. 200,- . Merpris for påsætning. Kender til foreningen.

Else Løvenows specialklinik, Ordrupvej 46A. 1.th. Skønhedspleje og epilering med laser. Bestil tid på 39 63 67 63 man-tor kl. 12-13.

Parykker:

Amica Parykbar, Vesterbrogade 96. Indehaveren kender til transepiger gennem mange år, og er ekspert i at finde den bedste paryk til netop dig. Det er altid bedst at komme som dame, eller i det mindste med make-up, da det gør det nemmere at finde den rigtige paryk, men hun kan også sagtens hjælpe dig, hvis du kommer som mand. Der er separat prøverum bagved, så du kan sidde i fred, uden forstyrrende blikke. Kender foreningerne. Omtale i Intermezzo nr. 6.

Finwa-Waldorf Aps., Thorvaldsensvej 12. Frederiksberg C. Indehaveren kender til transepiger gennem mange år, og er ekspert i at finde den bedste paryk til netop dig. Det er altid bedst at komme som dame, eller i det mindste med make-up, da det gør det nemmere at finde den rigtige paryk, men hun kan også sagtens hjælpe dig, hvis du kommer som mand. Der er separat prøverum bagved, så du kan sidde i fred, uden forstyrrende blikke.

René Erwin, Gl. Kongevej 131. Hyggeligt familiefirma. Har egen parykbar, hvor man er vant til transepiger, især hvis du aftaler tid med René selv, eller med datteren Carina. Meget kompetent og behagelig betjening.

Parykcentret, Store Strandstræde 3. Har et stort udvalg af parykker, men det er en god idé at bestille tid på forhånd, da der er travlt. Hjælpsom betjening for transepiger.

 

Sko:

Perfect Sko, Nærumvænge Torv 1. Her kan du få damesko op til str. 44½-45½(11), i et rimeligt udvalg af både hverdagssko og pænere ting. Du er altid velkommen både som mand og som dame, og hele butikkens personale kender til vores egenart. Om vinteren finder du også støvler i samme størrelser, men du skal være hurtig, for de bedste bliver hurtigt udsolgt. Prisniveauet er højere for str. 42½ - 45 end for de mere gængse størrelser af damefodtøj, så tag gerne en "tudse" med pr. par sko du vil anskaffe.

Madame Sko, Skomagergade 36, Roskilde. Butikken ligger i Arkade nr. 2 på venstre hånd, når du kommer fra torvet ved Domkirken, men når du først har fundet den, er det et pænt udvalg i damesko op til str. 45(11), især af de lidt pænere ting. Her er du altid velkommen til at komme, både som mand og som dame, og butikkens personale kender til vores egenart. Prisniveauet er højere for str. 42½ - 45 end for de mere gængse størrelser af damefodtøj, så tag gerne en stor "tudse" med pr. par du vil anskaffe.

Kaj Larsen & Søn, H.C. Ørstedsvej 57. Ortopædisk skomageri, som har sko og støvler op til str. 45(11). Butikken har somme tider større udvalg end andre gange, men du er altid velkommen uanset om du kommer som mand eller dame. Prisniveauet er omkring en "tudse" for et par sko.


Birk Sko. Frederiksberg Centret.
Har damesko op til str. 43 – 44.


Kingsizeskor: Borggatan 1, Arlöv. Tel: 0046 40-43 69 71. http://www.kingsizeskor.se/
Har både dame- og herresko i over- og understørrelser. En halv time med bus fra Malmö Centralstation, god parkering. Meget sød og venlig betjening samt et meget stort udvalg - både på nettet og i den hyggelige lille butik i Arlöv. Har også butik i Stockholm, hvis du kommer på de kanter.

Caféer og restauranter:

Never Mind, Nørre Voldgade 2. Natklub og Bar for bøsser, lesbiske og andre seksulle minoriteter, herunder transepiger. Hver måned er der speciel transvestitnatklub kaldet "Butterfly Club" – d. 1. fredag i måneden. Normalt åben fredag og lørdag fra 23 – 06; Butterfly Club dog fra kl. 22.

Centralhjørnet, Kattesundet 18. Bøssebar af den gammeldags, hyggelige slags – transepiger er velkomne. Åben fra 11 – 01.

Café Intime, Allégade 23. Hyggelig café hvor mange transepiger har deres debut i nattelivet.

 

Hoteller:

 

Ibsens Hotel, Vendersgade 23. 33 13 19 13. God morgenbuffet, transepiger velkomne. Ring og bestil på forhånd.

Park Hotel, Jarmers Plads 3. 33 13 30 00. Ring og bestil på forhånd. Max 4 transepiger i højsæsonen.

CAB INN ESTATE A/S, Vodroffsvej 55- 57. 33 61 11 11. Ring og bestil på forhånd.

Hotel Leda, Svanevej 6. 35 83 12 22. Ring og bestil på forhånd.

Hotel Memory. Sdr. Fasanvej 4. 31 87 13 42. Ring og bestil på forhånd.

Hotel Avenue, Åboulevarden 29. 35 37 31 11. Transepiger er velkomne. Ring og bestil på forhånd.

A Family Hotel Valberg, Sdr. Boulevard 53. 33 25 25 19. Ring og bestil på forhånd.

 

 

Sjælland:

Sko:

Ma’nett Sko, Nørregade 39, Ringsted, Tlf 57 61 51 80. Butikken har et pænt udvalg i damesko op til str. 45(11), både daglige og pænere ting. Her er du altid velkommen til at komme, både som mand og som dame, og butikkens personale kender til vores egenart. Prisniveauet er højere for str. 42½ - 45 end for de mere gængse størrelser af damefodtøj, så tag gerne en stor "tudse" med pr. par du vil anskaffe.

Skomessen, Adelgade, Næstved. Damesko op til str. 46. Jeg har ikke fået så mange oplysninger, og hører gerne yderligere fra andre til næste liste.

Fyn:

Damekonfektion:

Mary Bell, Gråbrødrepassagen 15, Odense C, Tlf. 66 12 80 33 Modetøj str. 44 - 56.

Elins tøj, Snarupvejen 21, Espe, 5750 Ringe. Tøj str. 46-60.


Brystproteser:

Nyrop og Maag; Klaregade 7, Odense. Sælger proteser og tilbehør fra A - D skåle. Ring efter en brochure på 66 12 29 33.

 

Jylland:

Sko:

 

Holst Sko, Ryesgade 14, 8000 Aarhus C. Har damesko op til str. 44 – 46. Butikken er meget positivt indstillet overfor transpersoner. Prisniveauet er omkring en "tusse" for et par pæne sko, mens støvler er dyrere.

Sander Sko, Østergade 17, 6000 Kolding. Butikken har damesko op til str. 44..

Sko Lageret, Gravene 31 – 33, 8800 Viborg. Butikken har damesko op til str. 44 (45).

Sko Wolther Aps. Emborgvej 6, Gl Ry. 8680 Ry, Mobil: 40 85 91 01 Butikken har damesko fra str. 32 - 47 og herresko fra 36 - 55. http://www.skowolter.dk/

 

Lak og lædertøj:

La Dolce Vita, Thorvaldsensgade 30, Aarhus C. Har alt det spændende du søger, incl. lingeri.

 

Parykker:

Paryk Magasinet, Borggade 5, Aarhus C. Transpersoner er meget velkomne i denne parykbutik med stort udvalg.

 

 

 

Postordre firmaer :

HUSK: Ved postordrefirmaer bør du normalt bruge dit officielle navn eller forbogstav i dette, ellers kan det være et problem at få udleveret pakken på posthuset, da det normalt kræver legitimation! Du kan evt. skrive til firmaerne og blot opgive forbogstaver plus efternavn. Ellers er firmaerne vant til at mænd køber dametøj hos dem.

 

B.B. Collection, Postboks 171, 6800 Varde Tlf.75 26 46 66, Fax. 75 18 14 84. Tøj til damer str.42 - 60


Ellos Modetøj, Postboks 150, 6400 Sønderborg, Tlf. 70 10 02 00, Fax. 70 10 02 01.
Pænt og mere smart modetøj, også i store str., af god kvalitet, til rimelige priser. Imponerende katalog med målskemaer. Showroom Amagertorv 5 i Kbh.


Kays v.Terkelsen trading, Heibergsvej 4, 3400 Hillerød. Modetøj fra England


Madeleine, Tørringvej 17, 2610 Rødovre, Tlf. 44 92 77 00, Fax. 44 92 77 33
. Moderigtigt dametøj i gængse størrelser og lidt i større størrelser, af en god kvalitet til rimelige priser.


Bonaparte, Thrigesvej 2, 7430 Ikast, Tlf. 99 60 60 60, Fax. 99 60 60 33.
Moderigtigt dame- og herretøj i gængse størrelser og store størrelser (3XL), af en god kvalitet til rimelige priser. God reparationsservice, ved garantifejl, når varen er udsolgt og ikke kan ombyttes.

Femail, Havbovej 1, 8240 Knebel, Tlf. 86 35 24 11. Lingerie i gængse størrelser, og lidt stort. Sendes diskret.


Orion, Odinsvej 12, 6330 Padborg, Tlf. 74 67 50 58.
Lingerie, lak, læder og gummitøj. Endvidere div. "hjælpemidler". Indehavere af "Paradis"-butikkerne over hele landet.

Quelle, Postboks 249, 6330 Padborg, Tlf. 73 30 72 01, Fax. 73 30 72 98. Tysk modehus, med lidt høje priser. Stort og flot katalog, som også indeholder store størrelser.

SkoWolters/H.C. Sko, på Internettet: www.skowolter.dk denne kendte skobutik i Århus er nu omlagt til at sælge på Internettet, men på deres hjemmeside finder du også to skobutikker i Århus. De har damesko op til str. 47 i visse modeller, men støvler dog normalt kun til 44½. Priserne er som de øvrige skobutikker i landet, nemlig omkring 1000 kr. for et par pæne sko.


Katja of Copenhagen 26 88 45 05, http://katja-of-copenhagen.com// . e-mail: Katja@katja-of-copenhagen.com . Mere end 1000 parykker på lager i over 35 modeller.


Postordre fra udlandet :

 

Kingsizeskor: Borggatan 1, Arlöv. Tel: 0046 40-43 69 71. http://www.kingsizeskor.se/ Har både dame- og herresko i over- og understørrelser. En halv time med bus fra Malmö Centralstation, god parkering. Meget sød og venlig betjening samt et meget stort udvalg - både på nettet og i den hyggelige lille butik i Arlöv. Har også butik i Stockholm, hvis du kommer på de kanter.

 

Georg Horsch, Schuhversandhaus, Königsstraße 28, D-70173, Deutschland. Tlf.: 0049-71 12 26 45 31, Fax: 0049-71 12 26 26 25. Her finder du alle de nye og pæne sko, samt de mere tidløse modeller, og i langt større udvalg end herhjemme, men ikke de mere "avancerede" sko. Samme prisniveau, som butikker med store sko herhjemme. Har damesko fra str. 42 - 45½ samt 32½ - 35½. Når bestillingen er bekræftet, sender du en bank- eller eurocheck på beløbet, hvorefter varen sendes til dig. Du kan også besøge deres butikker i Hamburg, Düsseldorf, Stuttgart og München. Se adresserne i deres pæne lille katalog. Website: www.horsch-schuhe.de

 

Hay - Way Shoes, Exclusive footwear, Unit 1 Abbey Court, Corporation Road, Leicester,UK, Tel: 0044-116 266 3444, Fax: 0044-116 266 8729

"Write or phone for free catalogue showing ankle, knee and thigh boots, sandals, lace-up boots, frou-frou slippers and T-bars. They are all made within our own premises". Lille familiefirma der har specialiseret sig i avanceret fodtøj til transepiger og andre kvinder.

Skal du til udlandet, kan jeg anbefale dig at bestille "Tranny Guide" hos The WayOut Publishing Co. P.O. Box 941, London, SW5 9UT, England. Tlf. 0044- 181 363 0948. E-mail: caroline@wayout.co.uk hvor du finder oplysninger om butikker, klubber og barer for transepiger i hele verden, og specielt i UK. Den koster ca. 10£ (1999). Check Way-out’s Website på www.wayout-publishing.co.uk

 

 

DU ØNSKES EN GOD INDKØBSTUR!