Hår og hormoner

Hår og hormoner er et par af de spørgsmål som en hel del transpersoner møder. Mange plages af uskøn hårvækst og skægvækst, ligesom mange er interesserede i om hormonbehandling vil gavne dem selv.

For mit eget vedkommende har jeg valgt at barbere mig hver dag med skraber på kroppen. Jeg er derimod i gang med lasere-epilering af skægvæksten i ansigtet - og indtil nu ser det fornuftigt ud.

Hvad hormonerne angår, har jeg valgt dem fra, og benytter brystproteser istedet. Proteserne køber jeg hos Simonsen og Weel på Østerbro i København (Se shoppinglisten).

For at bidrage til oplysningen om disse emner, har jeg fået tilladelse til at forsyne mit website med to artikler om disse emner, skrevet af en læge som kender til transsexualitet, og har erfaringer med emnerne. De to artikler har tidligere været offentliggjort på FPE-NE's website. Da den pågældende ikke længere er involveret i behandlingen og miljøet omkring transsexuelle, ønsker vedkommende at være anonym, og jeg kan ikke formidle henvendelser til den pågældende.

Jeg skal gøre opmærksom på at de to artikler er skrevet omkring år 2000, og at der i mellemtiden er sket en rivende udvikling indenfor laserteknologi til fjernelse af hår- og skægvækst. Der er i den mellemliggende tid udviklet nye lasertyper, som dog stadig ikke er i stand til at fjerne også lyse, grå eller røde hår, men det er blevet mere overskueligt at fjerne øvrig kropsbehåring - omend kostbart. (MG 16.02.09)

Problemer med skæg og kropsbehåring:


Uønsket hårvækst:

Der kan være et ønske om fjernelse af uønsket hårvækst dels for transvestitter og for transseksuelle. Uønsket hårvækst kan opdeles i 2 hovedområder: kropsbehåring og skægvækst. Det er lidt forskelligt, hvad der kan gøres ved det, så derfor en separat omtale her.

Der kan være tale om permanent fjernelse af hår og fjernelse, hvor hårene kommer igen og behandling må gentages periodevist.

Der findes faktisk en hel del metoder til hårfjernelse: Dels den permanente og den, hvor behandlingen må gentages for at holde hårene væk på de ønskede steder. Det er lidt en følelsesmæssig sag, hvilken metode der passer den enkelte.

 

Lidt om hår:

Det er praktisk lige at gennemgå lidt om hårene inden beskrivelsen af metoder til fjernelse bliver gennemgået. Man kan inddele hårene, pili i to typer: Lanugohår og terminalhår. De første er korte, fine ofte uden farve. Terminalhårene er lange, grovere og gerne pigmenterede (farvede) og er knyttet til bestemte regioner af kroppen: Hovedhår, øjenbryn, øjenvipper, næsehår, øregangshår, skæg, hår i amhuler og kønsbehåring.

Levetiden for et hår er forskellig fra sted til sted. Øjenbryn er de, der skiftes hurtigst ca. hver 5 måned medens hovedhår kan blive vekslende 2-4 år eller endnu længere.

Hårene er en del af huden. Der findes hårsække i hvis bund hårløget findes. Det er herfra væksten sker. Hårsække har forskellig dybde. De forløber mere eller mindre skråt ned i huden. Nogle på et par millimeter andre op til 5 eller mere. Huden er delvis gennemsigtig hvorfor selv med en virkelig tæt barbering, så vil der være en synlig skygge hos især hos meget mørkhårede.

Håret har en cyclus med en vækstfase, og en hvilefase, hvor håret ikke vokser. I hvilefasen er hårsækkens bund lukket. På et tidspunkt begynder der i den lukkede del igen at dannes et hårløg, der bryder op og udstøder det gamle hår. Mennesket har i modsætning til dyr ikke nogen egentlig fældningsperiode. Hårene udskiftes hele tiden og er i forskellig fase.

 

Uønskede hår i ansigt:

Almindelig barbering kan være en ganske udmærket og tilstrækkelig metode og den er ikke skadelig i den forstand at hårene forsvinder permanent. For ret lyshårede vil der ikke være nogen synlig skygge, som det vil være gældende for mørkhårede. Væksthastigheden er dog så stor at selv ved en grundig barbering vil man hen ad eftermiddagen både føle og se hårene igen. Ved barbering skæres håret over og spidserne vil derfor være hårde og ru.

Derfor kan der være et ønske om permanent fjernelse af disse hår. Det kaldes epilering.

Der findes 2 hovedtyper for epilering. Den traditionelle med elektrolyse eller diatermi (brænding) og laser.

Epilering med diatermi og elektrolyse:

Metoden har været anvendt i mange år. Først elektrolysen siden diatermi. I begge tilfælde beror behandlingen på at der føres en meget tynd nål ned i hårsækken oven på håret, der vokser skråt ud. På undersiden findes en udførselsgang for en talgkirtel, der er med til at holde huden smidig og hindre udtørring. Nåles føres til bunden af hårsækken, hvor væksten foregår. Ved elektrolyse sendes en ret svag strøm gennem personen. Effekten er størst ved hårsækken og her vil der ske en elektrolyse af den væske, der er i cellerne i hårsækken og omliggende hertil. Derved dannes natriumhydroksyd, der hæmmer eller ødelægger vækstcellerne. Ved diatermi er princippet det at der anvendes en højfrekvent strøm (ligesom en radiosender). Der sker en varmeudvikling lige i og omkring nålen. Derved hæmmes eller ødelægges cellerne. Især forholdet at der dannes lidt arvæv gør at der ikke kommer blod i nærheden for at give ilt og næring til cellerne, der faktisk kan gendannes, der gør at virkningen er permanent.

Elektrolysen er stort set helt afløst af diatermi idet ved fuld elektrolyse skal nålen sidde ca. 20 sekunder for at opnå en tilfredsstillende virkning og med et antal af hårsække i ansigtet på omkring 600 pr cm2, så vil man aldrig blive færdig. Ved diatermi kan en kyndig epilør klare temmelig mange hår på den tid.

Det kan lyde voldsomt med at brænde håret på den måde. Der anvendes en afmålt effekt i nogle få millisekunder. Der bør testes for hvor stor effekt og tid, der er tilsækkeligt til at behandlingen virker. Når en gruppe hår er behandlet skal de fjernes med en pincet. Hvis håret slipper uden videre uden at det gør ondt, så har det fået hvad der skal til. Der er ingen grund til at gå op i effekt og tid, da det derved er forbundet med større ubehag og der kan være risiko for sårdannelse med ar til følge.

Når man skal epilere, så bør der udvises stor renlighed. Anvendelse af handsker af tyndt gummi er ikke fordi det skal være sterilt, det giver dog en tilstrækkelig beskyttelse. Afvaskning med kloramin eller klorhexedin bør foretages for at mindske risikoen for at føre bakterier med ude fra huden ned i hårsækken.

Hver kunde bør have sine egne nåle hos epiløren. Der findes mange typer af nåle til brug ved epilering. Nogle er isolerede så der kun er et lille parti frit i spidsen, hvorfor effekten helt kan blive anvendt ved hårløget i bunden. Det er lidt en temperamentssag hvilke nåle, der føles bedst.

Hvis behandlingen er korrekt udført vil der være en genvækstratio på mellem 10 til 15%. Det er kun medens håret er i vækstfasen at hårløget kan rammes og der er succes. Det er ikke muligt at vide hvilken fase at håret befinder sig i, så i princippet skal alle hårene have en tur.

Fordelen ved behandlingen er at den er virkelig dokumenteret permanent.

Bagdelen ved metoden er at det ikke er helt smertefrit. Især på overlæben er det ret ubehageligt for de fleste. Der kan forsøges med lokalbehandling med Elma under okklution (der påføres en creme med lokalbedøvelse dækkes derefter med noget film og skal sidde mindst 1 time før behandlingen påbegyndes).

Virkningen kan være rimelig og fjerne en del af ubehaget. Ellers kan der hos vedkommendes tandlæge træffes aftale om egentlig lokalbedøvelse.

En anden bagdel ved metoden er at der skal behandles i hver eneste hårsæk og med et antal på omkring 600 pr. cm2, så vil behandlingen strække sig over mere end et år. Derfor vil betalingen blive ret omfattende. En fuld epilering kan derfor let løbe op i en 70.000 kr. Det bør undersøges om der er rabatordninger ved at få sammenlagt behandling til eksempelvis en time eller mere ad gangen, derved kan der spares en del penge. For epiløren er der den fordel at der spares tid med klargøring før og oprensning efter behandlingen, der sædvanligvis ikke er indregnet i behandlingstiden.

Der kan optræde komplikationer med infektion med bylder til følge. Endelig kan der opstår ar.

Andre mindre bivirkninger ved behandlingen er hævelse og rødme, der kan vare fra timer op et par dages tid.

Det er ofte kosmetologer, der tilbyder epilering. Der findes også hårklinikker, der tilbyder epilering. Endelig kan man i visse tilfælde blive henvist til dermatologiske afdelinger. Det er meget forskelligt om der kan opnås tilskud fra ens kommune til behandlingen uanset hvad man er.

 

Hjemmebehandling:

Der sælges undertiden apparatur til hjemmebehandling. Generelt må det siges at der her ikke er tale om diatermi og at der ikke er nogen dokumenteret virkning. Nok kan man få fjernet nogle hår, men de kommer altså igen. Virkningen er stort set ikke bedre end hvis man sidder med en pincet og hiver hårene ud direkte. Bemærk at der kan være en bivirkning ved at hive hår ud på den måde ved at der sker en indelukning i hårsækken, så håret vokser ind under huden med en mørk plet til følge, der kan komme en lille knude, der ved at skrabe hul leder frem til et sammensnoet hår på op til flere centimeters længde.

 

Laserepilering:

Dette afsnit er blevet lidt omfattende idet der i øjeblikket er en stor udvikling på området. Der tilbydes behandling fra mange klinikker efterhånden. Området er forholdsvis nyt og derfor ikke fuldt undersøgt. Der er dog lovende resultater i udsigt. Dette afsnit vil prøve at beskrive hvilke forhold, der hersker på dette her område.

Der er udviklet dermatologiske lasere, der også benyttes til epilering. Virkningen beror på at mørkt hår lettere optager varmen fra laserlyset end huden. Fordelen ved behandlingen er at der kan behandles større partier på en gang og at det derfor går væsentlig hurtigere med denne metode end ved den traditionelle behandling med diatermi.

Det er kun ret mørke hår, der kan behandles med laser. Lyse eller røde hår er ikke til at behandle med denne metode. Dette begrænser laserbehandlingens anvendelsesområde.

Der finde rubinlasere, der så at sige tilhører 1.generations dermatologiske lasere samt de nyere 2.generationslasere. Se typer af lasere i der resumé, der følger herefter.

Ud fra undersøgelser (Journal of Cutaneus Laser Therapy 1999, 1: 173-178 "Hair removal with a second generation broad spectrum intense pulsed light source - a long-term follow-up) fremgår det der efter 8 måneder er en reduktion af hår på 80,2% (SD+/-20.3%) hvilket må anses for et godt resultat, da rubinlaseren kun har 21 % reduktion! Der er tale om 3 behandlinger

Det har forud været forfatterens opfattelse ud fra tidligere videnskabelige artikler, at der var ret høj grad af genvækst ved laserbehandling. Det drejer sig om behandlinger med fortrinsvis rubinlaser. Nyere arbejder viser at den nye generation af dermatologiske lasere har en betydelig lavere ratio af genvækst efter 3 behandlinger end rubinlaseren. Der er fremført at der er en hårreduktion på omkring 80 % (SD ± 20 %) efter 8 måneder. Valget af 8 måneder er 2 gange et pubeshårs vækstcyklus.

En nyere artikel sætter tingene lidt i fokus med hensyn til dokumenteringen af langtids- og permanent-virkningen af laserepilering:

Ugeskrift for Læger, 11 December 2000 Nr. 50 side 6809-15: Laserepilering, En systematisk oversigt over evidensbaserede kliniske resultater. Oversigtsartikel af Merete Hædersdal, Peter Matzen & Hans Christian O. Wulf:

Resumé

Uønsket hårvækst udgør en behandlingsmæssig udfordring, og der eksisterer et massivt behov for en effektiv og bivirkningsfri behandling. Patienter tilbydes i dag epilering med lasere og bredspektrede lyskilder, og ofte stilles en langsigtet og måske permanent hårfjernelse i udsigt. Evidensbaserede kliniske resultater er bedst undersøgt for rubin- og alexandrit-lasere, medens der kun foreligger sparsom dokumentation for Nd:YAG- og diodelasere, sidstnævnte har dog vist lovende resultater. der foreligger ingen klinisk kontrollerede undersøgelser med bredspektrede, pulserende lyskilder. Der konkluderes at , at der er videnskabelig evidens for en korttidseffekt (3,6 måneder) efter behandling med rubin-, alexandrit-, Nd:YAG- og diodelasere. Rubin og diodelasere synes at have en langtidseffekt (et år), men omfanget er ikke endeligt afklaret. Ingen studier evaluerer, om laserepilering kan have en permanent effekt. Forekomsten af bivirkninger er lav efter behandling med ovennævnte lasertyper. Laserepilering kan ud fra en evidensbaseret litteraturgennemgang ikke for nuværende betragtes som havende en permanent effekt eller sikker langtidseffekt.

---------------

Det kan ud fra hvad der står nok se at der her er synes at være bragt tvivl om at laserbehandling er sikkert afprøvet som en metode for permanent hårfjernelse. Der er fundet 10 videnskabelige artikler, der bygger på undersøgelsesmodeller, der opfylder kriterier for at kunne kaldes evidensbaseret. Der blev afvist 35 artikler, der ikke kunne overholde de videnskabelige udvælgelseskriterier. Denne artikel er temmelig omfattende og kan ikke gengives i sin helhed, hvilket i øvrigt heller ikke er lovligt uden tilladelse fra forfatter medens resumé er fri for denne tilladelse.

At en behandling kan siges at evidensbaseret betyder at der foreligger videnskabelige undersøgelser, der overholder bestemte krav til protokol, metode, udførelse mv. Hvis en behandling er undersøgt og fundet bevist ud fra disse metoder, vil behandlingen være dokumenteret.

Det skal bemærkes at der ikke er vist at der ikke er en langtidseffekt eller endog permanent effekt af laserepilering. Det er blot ikke evidensbaseret dokumenteret, hvilket vil sige at det ikke fremgår af noget videnskabelig kontrolleret undersøgelser, at der er den ønskede effekt i de nuværende arbejder, der er offentliggjort i verdenslitteraturen.

Hvis en klinik stiller på nuværende tidspunkt med artikler/arbejder, der skulle dokumenterer en permanent virkning, så er disse artikler sandsynligvis enten ikke dækkende for påstanden eller også er de baseret på et grundlag, der må siges ikke opfylder kravene til evidensbaserede undersøgelser = At det er undersøgt og bevist at der er den virkning.

Der vil være læsere, der kan komme med selvoplevelser, hvor de kan fortælle, at de har fået fjernet det uønskede hår. Det er nok rigtigt, men blot ikke bevist! Jeg vil holde nøje øje med offentligørelser af artikler om laserepilering.

 

Nogle aspekter omkring laserbehandlingens succes:

Når det er mørke hår, der skal fjernes. Lyse eller røde hår kan ikke behandles med laser. Hvis der er blanding af lyse og mørke hår kan man overveje at starte med laser til de mørke og efterbehandle de lyse hår med traditionel diatermi.

Solbadning eller solarie forud laserbehandling nedsætter virkningen af laserbehandlingen. Der skal helst være en så stor kontrast som mulig mellem hår og hud.

Som nævnt er det ikke til at behandle lyse eller røde hår med laser.

 

Valg af metode:

Hvilken metode til permanent fjernelse, der så den en bedste er det ikke til at sige. Laserbehandlingen er temmelig hurtigt overstået med et godt kosmetisk resultat til følge. Dette gælder hvis man har mørke hår, medens den er virkningsløs på lys eller røde hår. Diatermien er dokumenteret virkelig effektiv. Den tager dog ret lang tid og kan derfor også være en lidt dyrere metode, hvor der dog kan være rabatter for behandling i længere varende seancer, så forskellen nok i praksis vil være udlignet. Ved blandingstype med dels mørke og lyse hår kan kombinationsbehandling også overvejes

 

Lille advarsel:

Hvis man også har brug for at kunne være mand, så bør man være lidt tilbageholdende med at få en permanent hårfjerndelse i ansigtet. Det ændrer faktisk en hel del på ens udseende over i feminin retning. Huden bliver også en del blødere at føle på, da der ikke længere er de stive hår tilstede. Derfor bør man overveje det mere end en gang hvis man har planer om at skulle lade sig epilere.

 

Kropsbehåring:

Grunden til at behandle dette separat er at medens skæg er et forholdsvist begrænset område, dog med en tæthed af hårsække, der langt overstiger resten af kroppen, så er det mere overskueligt at behandle skæg med diatermi og laser end hvad angår kropsbehåringen på arme, ben, bryst og ryg.

En undtagelse er nok kønsbehåringen. Der er her en ret stor tæthed af terminalhår, som der tilbydes behandling oven over bikinilinien. Ellers er det mere lagunohår, der dominere resten af kroppen. Det må anses for helt uoverkommeligt at behandle dem med de forud beskrevne metoder.

Her kan almindelig barbering faktisk være ganske god. Dels er denne type hår væsentlig mindre pigmenterede end eksempelvis skæghår og dels er hårtætheden ofte betydelig mere beskeden, så der ikke er noget mørkt indtryk. Man skal dog lige tænke på hvorledes kollegaer eventuelt bemærker hvorledes at armene ser ud eller benene hvis man klæder om i forbindelse med ens arbejde.

 

Epileringsmaskiner:

Epileringsmaskiner findes i form af nogle, der virker med nogle snoede spiraler kan få fat i hårene og hive dem ud. En anden type benytter roterende pincetter, der griber fat om hårene og hiver dem ud. Den første type kan faktisk godt nappe en hel del medens generne ved de roterende pincetter er noget mindre. Det er meget forskelligt hvorledes at man føler det, når man anvender sådanne maskiner. Nogle føler det blot som en vis kildren i huden medens andre føler en hel del smerte ved det, så de må opgive at benytte metoden.

Det kan dog siges at det er mest ubehageligt de første gange, man benytter den. Efterhånden kan man så overvinde smerten og ved især hyppigt brug, så når der ikke at komme så mange hår, så det bliver lettere at klare mosten. Maskinerne koster fra en ca. 300 for spiraltypen op til 500 til 600 for den med roterende pincetter.

 

Behandling med voks:

Dette er en gammelkendt metode. Den findes dels i en form, hvor der anvendes opvarmet voks der fordeles, eller via vokspræparerede strimler, der efter opvarmning lægges mod huden. I begge tilfælde handler det om at hårene bliver indlejret i voksen, som når den igen bliver stiv, fastholder hårene. Derefter fjernes voksen og derved trækkes hårene med ud.

Som ved anvendelse af maskiner, så er der en vis smertefornemmelse ved fjernelse af voksen. Nogle synes at det er der ikke noget at snakke om medens andre aldrig vil prøve det igen. Det er ikke nuligt at give et entydigt svar på hvilken metode, som vil være den, man helst vil benytte.

Om man vil anvende barbering, mekanisk eller voksbetinget epilering kan der siges at medens barberingen giver hurtig udvækst, så vil der med de andre metoder opnås en større grad af glathed i en vis periode bagefter. Barbering er forholdsvis billigt, epileringsmaskiner er en forholdsvis engangsinvestering og voksbehandling koster noget fra gang til gang. Fælles er dog at der ikke er tale om permanent behandling.

 

Hormonel behandling:

Antiandrogen behandling kan anvendes. Virkningen er dog dokumenteret tvivlsom. Bivirkningerne er væsentlige. Se vores beskrivelse af hormoner for mere forklaring. Generelt må det siges at hvis man vil anvende antiandrogener til hårfjernelse som eneste indikation, så må det bestemt frarådes



Beskrivelse af hormoner og deres virkninger:


HORMONER:

Det er et emne, der vistnok interesserer temmelig mange.
Det er her kønshormonerne som bliver behandlet. Det er ikke en fuldstændig gennemgang af hormonerne der her bliver gennnemgået; men forhåbentlig nok til at give en tilstrækkelig indsigt i hvad det drejer sig om. Dette her er ikke tænkt som en medicinsk lærebog.
Det er forsøgt at forklare tingene på nogenlunde normalt dansk. Der er skrevet mangt og meget forskellige steder om hormoner.

Generelt kan man betragte hormoner, som signalstoffer eller "budbringere" til organer i kroppen fra nervesystemet. Nervesystemet er her hjerne og rygmarv, også kaldt centralnervesystemet modsætningsvis det perifere system, der består af selve nervebanerne.
Endvidere er hormonerne også stoffer der videre fra kirtler sender yderlig signalstoffer ud, der har virkning på organer rundt om i kroppen. Nogle virker meget snævert på et enkelt organ medens andre virker mere bredt. Inden dette her bliver for videnskabeligt så lad os slå fast at det her er ren kemi og at det generelt virker bredt rundt om i kroppen.

Det er nu kønshormonerne, vi vil kikke på. Men der er mange andre. Nogle er aktive under opvæksten andre først når vi kønsmodnes. Nogle er aktive hele livet igennem. Kønshormonerne kommer først i væsentlig omfang til i puberteten. Inden da er det ikke store mængder der findes hos børn. I hvert fald ikke kort tid efter fødslen, hvor der både hos drenge og piger findes endog temmelig store mængder af det kvindelige kønshormon østrogen, der udskillers i de første levedage. Derefter er der kun ganske lidt i kroppen hos drenge og piger før puberteten. Altså der er ikke under opvæksten ikke nogen større hormonelle forskelle mellem piger og drenge.


Kønshormoner:

Hvilke hormoner er der så tale om?
Det mandlige kønshormon er testosteron. Og det kvindelige er østrogen.
Dette for at holde det simpelt. Specielt for kvinder findes der flere hormoner, der "ligner" østrogen. Testosteron kommer fra testiklerne, der stimuleres via et hormon fra hjernen. Hos kvinden sker produktionen af østrogen i æggestokkene, i selve æggehøjen, hvor det æg, der skal løsnes modnes. Det vil sige at hos manden er mængden af testosteron forholdsvis konstant medens der faktisk kun er kvindeligt kønshormon tilstede omkring ægløsningstidspunktet. Under menstruationen er der faktisk ikke mere østrogen tilstede end hos manden.

Jo, mænd udvikler faktisk også østrogen ligesom kvinder udvikler testosteron. Dette sker fortrinsvist i binyrebarken. For kemisk set er der stor lighed mellem det mandlige og det kvindelige kønshormon. Så er det ikke forunderligt hvor meget, der alligevel er i forskel i virkningen?

Er mandligt og kvindeligt kønshormon da stoffer med modsat virkning?
Det er nærliggende at tro, når man tænker på den formning af kroppen, der sker igennem puberteten. Det er ikke så enkelt.


Hvor virker hormonerne:

Efterfølgende vil der i uprioriteret rækkefølge blive beskrevet hvorledes østrogen virker på mænd. Det er tilstræbt at det gøre det organvist.


Brystkirtlerne.

Hos mange, der ønsker at tage hormoner, er det i et ønske om udvikling af en barm. Derfor vil det være naturligt at starte her. Begge køn har kirtlerne. Der sker en påvirkning af disse kirtelanlæg, som resultere i at kirtelcellerne begynder at dele sig, måden hvorpå væv kan vokse. Det er derfor ikke meget vækst, der opleves i starten. For der er jo få celler, der kan dele sig. Groft regnet så vil det f.eks. vare lige så længe for 4 g. kirtelvæv, der er ved at deler sig, at blive til 8 g. som det vil tage for 200 g at blive til 400 g. Det kan få en til at tro, at man ikke får tilstrækkeligt med hormoner, og så øge dosis. Det kommer altså ikke sådan lige puf-puf.
Mellem kirtlerne indlejres fedtceller. Så et bryst består ikke udelukkende af kirtler men også af en stor mængde fedtvæv. Dette har naturligvis også betydning for resultatet for vækst. Se blot på de fødte kvinder, hvor brysterne generelt er større hos de kvinder, der ligger over gennemsnittet størrelsesmæssigt end hos dem, der ligger under.
Der er meget stor variation på hvilken vækst, man kan opnå. Det er nok arveligt betinget. Men hvor længe vil der så gå inden man har opnået det, som man "kan" nå? Det er jo ligesom for pigerne. Fra de begynder at komme i puberteten og til der er en egentlig barm, så er der gået nogle år. Ofte 3 til 5 år. Ved kunstig tilført østrogen vil denne periode dog være lidt kortere måske en 2 til 3 år. At der ikke sker en dramatisk forøgelse er, at der jo ikke er så meget kirtelvæv, der kan dele sig i starten. Det gælder så vel for pigerne i puberteten som for os, der gør det lidt senere.

Det er dog ikke vejen til landet der flyder med mælk og honning. For man skal vel lige huske på at brystkræft er den hyppigste dødsårsag (indtil videre) hos kvinder og den risiko bør man vel gøre sig bevidst. Og i den anledning så blive med mellemrum henvist til mammografi, der er en røntgenundersøgelse, der kan afsløre mindre knuder og således resultere i en brystbevarende operation og med væsentlig større overlevelse end hvis knuden først opdages, når den er blevet så stor, at den kan føles.
Om dette foregår der en i øvrigt en stor debat i lægekredse vedr. værdien af masseundersøgelser med mammografi, hvor Odense Universitetshospital har påpeget gennem en stor undersøgelse, at der er en stor værdi af at gennemføre disse undersøgelser.

Endelig vil jeg påpege at hvis man har brug for at være optræde som mand, så er det altså ikke let at skjule, selv med løsthængende tøj o.l. Og der vil være stor chance for, hvis man går ud som mand for at score, så er der altså "noget i vejen".
Er man gift, så kan det også give problemer over for sin ægtefælle. Et er tøjet, noget andet er det rent fysiske, som altså ikke lige kan ændres. Nå, det er min sædvanlige løftede pegefinger, der lige kom frem der. Men ikke uden grund, da jeg er bekendt med ikke få, der er kommet i vanskeligheder af den grund.


Mandlige kønsorganer:

Består dels af selve kønskirtlerne, testiklerne som penis. Her har østrogen ikke en direkte virkning. Der er dog en sekundær virkning, der består i at ved tilført hormon, så danner kroppen mere seksuelhormonbindende globulin, som er et æggehvidestof i blodet. Det binder såvel frit testosteron som østrogen. Den frie, aktive mængde testosteron falder og derfor vil den manglende hormonstimmulation bevirke at "driften" mindskes og en vis skrumpning vil indtræde. Sædproduktionen kan næsten ophører. Der vil ikke komme signaler til hjernen om at der "mangler" hormoner i blodbanen, så der sendes ikke stoffer ud, som får det til at stige.
Dette er en gradvis udvikling, som det gælder for brystvævets vedkommende. Så en dag kan man altså komme til at have passeret grænsen, så der ikke rigtigt er nogen vej tilbage. Alt i alt medfører det, at ens kønsdrift kan gå i stå, helt eller delvis. Så hvis man har brug for sin kønsdrift, så pas morderligt på. For er du gift og din ægtefælle forventer noget af dig, så kan du med en ikke ringe sandsynlighed regne med at du løber ind i problemer med at opfylde den del af den ægteskabelige kontrakt.

Selv om at det var østrogenerne, som der fokuseres på, så må Cyproteronacetat nævnes, der sælges under præperat-navnet Androcur*, er i modsætning til østrogen et antihormon til testosteron. De forud beskrevne forandringer vil blive noget mere dramatiske med dette medikament. Klinisk registreret til behandling af hyperseksualisme (læs voldtægtsforbrydere!) og cancer prostata. Det sidste er måske en fordel på ens gamle dage! Øvrige bivirkninger, som er væsentlige, ligger uden for emnet lige nu. Det skal nævnes at der er beskrevet psykiske forstyrrelser.


Fedtvæv:

Grundlæggende er fedtvæv nok ret ens uanset om det sidder på hofterne, ben, mave eller andre steder. Men tilsyneladende er følsomheden for, at ville vokse under hormonpåvirkning, forskellig fra region til region på kroppen. Det er nok østrogen, der påvirker mest her. De "bløde" former ses jo ikke ved børn, hvor der ikke er særlig stor forskel på piger og drenge.
Der sker en ændring af hvilket fedtvæv, der således er mest aktivt, under påvirkning af østrogen. Det er vist ikke nødvendigt at beskrive hvor på kroppen, det sker.


Muskler:

Østrogen er ikke en modsætning til testosteron. Men på grund af den dæmpede testosteronvirkning, som har en anabolsk virkning. Anabolske steroider er kendt blandt bodybuildere o.l. Så derfor kan der ske en reduktion i muskelmassen. Og dette kommer også til at få indflydelse på stofskiftet. Dette er naturligvis forudsat at man ikke ændre aktivitetsniveau. Træning kan bevare muskelmassen.


Stofskiftet:

Mange oplever en vægtøgning, når de indtager hormoner. Og det skyldes lige før omtalte mindre muskelmasse, der jo benytter energi. Det er ikke hele forklaringen; men alt i alt, så gælder det altså om at passe på. Man kan ikke ustraffet æde, som man har tidligere gjort: Det sætter sig og det kan være særdeles svært at slippe af med igen. Ofte regulere det i øvrigt sig selv, at appetitten kan lade sig dæmpe og så reguleres kalorieindtaget.


Hud:

Dette organ er en ret omfattende del af vort legeme. Man opfatter det vel mest af alt som en skal, der pakker der hele ind. Og det er da også rigtigt. Det kan tyde på at det er østrogen, der styrer hvorledes bindevævssammensætningen er i huden. Og det kan opleves som en blødere hud, når hormoner er tilført efter en vis periode. Endelig har jeg erfaret at flere af dem, jeg har snakket med, oplever at deres hud føles mere tør end tidligere.


Hår:

Hårcellerne er egentlig en del af huden, men jeg har valgt at behandle det separat. Det er nok det område, der med interesse i hormoner, ikke er fundet uinteressant. Egentlig hersker der en del uvidenhed fortsat om hvad der egentlig virker og ikke virker men hensyn til de mandlige og de kvindelige hormoner. Om det er en dæmpning af det mandlige kønshormon eller en direkte virkning er nok ikke helt til at sige, men det er det tilsyneladende synlige resultat, at områder, som nogle har tabt hår i, begynder der igen at vokse nyt frem, og alt efter hvor længe hårtabet har været, så vil genvæksten være så og så stor; men det er sandsynligt at hvis der er sket skade, så vil der ikke kunne forventes en total restitution, hvor ungdommens frodighed vender tilbage.

Omvendt er det med skægvæksten. Det er formodentlig testosteron, der stimulerer skægvæksten. Dette er dog temmelig etnisk bestemt. For hvis man ville tro at indianere ikke har personer, der har testosteron i blodet, da de ikke har skæg, tager man bestemt fejl. Men det er nok helt andre faktorer, som jeg ikke kan forklare her, der medvirker til dette. Men som vi er flest, så er der altså hårproblemer i ansigtet hos den gængse danske TV/TS'er.
Da testosteronmængden dæmpes, så er det set, at skægvæksten tager af i større eller mindre grad. Jeg har bl.a. selv oplevet at en, der grundet en prostatacancer, var sat i østrogenbehandling ikke længere havde skægvækst. Det til trods, så blot for handlingens skyld, så barberede vi ham hver morgen for hans selvværd skyld. Jeg passede ham ca. et halvt år.

Hårvækst på resten af kroppen er noget mere usikker på effekt at både østrogenbehandling og ligefrem antitestosteronbehandling (Diane mite* og Androcur*). Kvinder, der er plaget af generende hårvækst her kan tilbydes behandling, ofte med førstnævnte medikament, men resultaterne er ikke sjældent nedslående. Der er dog nogle, der har fortalt mig, at de har en fornemmelse af en virkning; men de er altså få.


Psykiske virkninger:

At beskrive de ændringer, der kan komme ved indtagelse af kvindeligt kønshormon er lidt vildt at kaste sig over. For her er videnskaben end ikke nået så langt endda. Der er foretaget undersøgelser. Det er jo et område, hvor det er svært at måle og veje, resultater.

En af de faktorer, der spiller ind er at for at måle noget, så skal man altså have en før og senere situation for at kunne måle noget, så det er altså ikke de store mængde forsøgspersoner, som man kan stille op med. Nogle resultater er der dog kommet.

Der er forskel. For at finde noget, der kunne måles, har man testet en forsøgsgruppe for evner til 3-dimensional opfattelse og matematisk formåen. Evner, der kunne påvises at blive dårligere efter ikke oplyst periode. Evt. aggressive tendenser blev dæmpet og evt. færre vredesudbrud. Jeg henviser til Intermezzo nr.24 hvor denne undersøgelse er beskrevet nærmere af Cecilie.
(FPE's medlemmer kan købe gamle numre af Intermezzo - se opslagstavlen)

Det er kun konstateret at der er tendenser i retning af svækket aggressivitet mv. Hvorledes hormonerne så ellers har virket, så er det ikke afdækket om det er svækkelsen af det mandlige kønshormon eller tilstedeværelsen af det kvindelige kønshormon, der er ansvarlig herfor.
Her kan undersøgelser, der er foretaget af Helmuth Nyborg, Professor ved Aarhus Udviklingspsykologiske Institut være relevante. Der deles op i høj og lav typer hos begge køn. Firkantet kan det siges.
Høj-østrogen-pigen er karakteriseret ved at være relativ lille (i forhold til lav-østrogen-pigen), Hun scorer ikke så højt på intelligenstest, er mere sprogligt og socialt orienteret, har en feminin kønsidentitet og ønsker børn, har et lavt fysisk udfoldelsesniveau.
Lav-østrogen-pigen er som skrevet generelt høj, Scorer ofte højere på intelligenstests men er mindre sprogligt orienteret. Og har oftere en fysisk aktivitet i de unge år, som jo ofte viser sig ved at de deltager i sport. Den sociale indstilling er mindre og ønsket om børn er generelt mindre. Det kan dreje sig om at den testosteron, som kvinder også har, kan nå at få betydning. Hos mændene ser man at de ligner på mange måder høj-østrogen-kvinden. Har også lavere score på intelligenstests! Den høj-androgene mand er ikke som forventet den høje. Det er der imod den lidt mindre type.

Dette kan så godt lede til at den første undersøgelse, som blev foretaget i Holland, kunne tyde på at det er undertrykkelsen af det mandlige kønshormon, der egentlig påvirker ændringen i ens matematiske og logiske sans; medens østrogen ikke spiller så stor en rolle i dette forhold. Det har betydning for den sociale og sproglige drift; men kommer til at "overdøve" testosteronets virkning.

Endelig skal det nok lige nævnes at det er tendenser, som det drejer sig om. Ikke at hvis man er noget af en voldsperson, så bliver man et blidt lam eller hvis man er matematikprofessor, så kan man ikke længere regne, når man får tilført østrogen og antiandrogener.
Så alt andet lige, så vil jeg påstå at nok findes der målbare ændringer, som her nævnt; men man bør nok ikke regne med at bliver et andet menneske, når man bliver tilført nævnte hormoner.

Hvad kan så ellers "gå galt" med hormonerne?
Under virkninger blev det nævnt at der var en virkning på ens kønsdrift, hvor "evnen" kan blive dæmpet eller helt forsvinde. Dette kan godt give en forskrækkelse og måske et "knæk", som kan være vanskelig at komme over.
Så derfor kan jeg så kun sige endnu en gang: Det er ikke bolsjer men noget, der trods alt har sine konsekvenser. Docering af østrogen skal overvåges. Blodprøver bør foretages for at belyse hvor man ligger. Dels selve det aktuelle østradiolniveau og med medbrydningsprodukterne for at se om der er en aktuel forhøjelse eller eventuel et generelt forhøjet niveau. Det er jo ikke at hvis 1 virker, så virker 2 altså dobbelt så godt. Leveren vil gøre sit med at nedbryde overskudet og det kan godt påvirke den.


Kontraindikationer:

Østrogen:

Der er tilstande hvor østrogen ikke må anvendes. Altså tilstande hvor der vil være risiko for liv og førlighed:

  • Dyb tromboflebit: En tilstand, hvor der er en reaktion med stop for blodgennemstrømningen i de dybtliggende vener på benene. Benet er ofte hævet og der er væsentlig ømhed.
  • Lungeemboli: Blodprop i lungerne.
  • Interkraniel trombose eller blødning = hjerneblødning.
  • Cancer mammae = Brystkræft nu eller tidligere.
  • Nedsat leverfunktion, medfødt leversygdom.


Bivirkninger:

Kvalme, væskeretention (hævede ben mv.), brystspænding, hovedpine, leverpåvirkning, dyb tromboflebit.

Der vil ikke blive bragt nogen præperatliste, idet denne vil blive alt for lang. Generelt vil det være gunstigt at holde sig til naturligt østrogen fremfor syntetisk af hensyn til blodpropper og blødningsrisikoen.

Andre præparater med en vis østrogeneffekt:

Der omtales rundt omkring dels andre medikamenter hvor der udover primærvirkningen er en vis østrogeneffekt. Generelt må det frarådes at eksperimentere med disse midler. Den primærvirkning, som stofferne har, er til behandling af en eller anden lidelse, som hvis man ikke fejler dette, kan eksempelvis ens saltballance blive forrykket.

Andre midler i form af naturmedicin er her undladt. Virkning er udokumenteret og ligger derfor uden for denne gennemgang.


Konklusion:

Som en form for konklusion på denne lille gennemgang af hormoner, kan man sige at man skal være meget bevidst om hvad man gør, hvis man søger hormonerne. Hvis man så virkelig ønsker den feminisering, som kan opnås i større eller mindre grad, så må vi trods alt være glade for at de findes. Er ønsket der, så skal man ikke regne med et "puf-puf", en forandring som om, der var svunget en tryllestav over en. Det er alt andet lige et langstrakt projekt.
Endelig må jeg så også sige som den gamle vittighed om "lille Peter og onani".
Præsten: Hvis du onanerer, så bliver du blind!
Lille Peter: Nå, men så kan jeg godt fortsætte, i hvert fald til jeg skal have briller.
Oversat i denne sammenhæng kan det så siges at jeg vil da godt prøve men så vil jeg holde igen, når problemerne begynder at opstå. Men så kan løbet allerede være kørt.