hibiscus Seneste nyt: hibiscus


Da Internettet støvsuges automatisk for e-mail adresser, med henblik på at sende diverse reklamer og vira ("spam"), har jeg været nødt til at fjerne min fulde e-mail adresse. Men du kan få fat i mig ved at skrive "marianne" foran "@" og "mgottlieb.dk" bagefter, i dit postprogram, eller du kan kontakte mig via min gæstebog, når den kommer igang igen.

Fra min dagbog:

Af helbredsgrunde, fik jeg tilkendt førtidspension i 2004, og jeg har derpå levet et stille og roligt liv som førtidspensionist, hvor jeg har levet på fuld tid som den kvinde jeg er, siden august 2003, hvor jeg måtte melde mig syg og mistede mit job, og har kasseret alt mit herretøj for længe siden, og det føles som en lettelse at have fået gennemført den oprydning i mit liv.

Psykisk har jeg ikke ligefrem været på toppen, så jeg er nu i april 2005 begyndt på en ny antidepressiv medicin (såkaldte "lykkepiller"), der efter en vis tid, en vis bedring i min tilstand. Det er dog først fra 30/5 '05, at jeg er kommet op på den fulde dosis, da jeg startede langsomt, for at bivirkningerne ikke skulle blive for voldsomme, selv om der dog har været en del i begyndelsen. Der er ikke nogle bivirkninger længere, og jeg kan mærke at mit humør er blevet bedre, men der er noget vej endnu før jeg får forøget mentalt og fysisk overskud. Jeg er meget træt om formiddagen, og kommer derfor ikke så tidligt op.

I slutningen af 2006 blev jeg ramt af Meniëres sygdom, som er rimeligt ubehagelig og invaliderende - og varer livet igennem.Da jeg dertil løbet af i år har mistet en del af mit immunforsvar, har jeg redet mig nogle virus-infektioner, som jeg har haft i flere måneder, og som kroppen ikke kan klare at nedkæmpe. Da jeg samtidigt har taget 10 kg. på i det år der er gået siden jeg blev ramt af Meniere, da jeg ikke er så flink til at komme ud på cyklen, og samtidig spiser mere usundt, har jeg fået en del hedeture.

Jeg vil meget gerne leve i mange år endnu, selv om mit helbred er elendigt på mange områder - om Gud tillader det. Så jeg ikke opgiver ævred, eller går helt ned psykisk. Faktisk er jeg som regel i godt humør til dagligt - men allergladest er jeg, når Gitte er hjemme hos mig på weekend eller ferie.

Bare rolig - jeg har ikke mistet modet, jeg har måske 30 - 40 år foran mig endnu, og dem jeg vil jeg da have det bedst mulige ud af, sammen med Gittemor. Gitte har faktisk fået det bedre efter hun er kommet ud i mere moderne og rummelige omgivelser i Høje Taastrup, så nu går jeg bare og drømmer om en dag at kunne flytte tættere på hende, men det kræver vist mere held end forstand, så jeg spiller lidt Lotto hver uge. Jeg tror også det ville være gavnligt for mit helbred at komme væk fra Bagsværds fugtige luft og betonen, og samtidigt bo i nærheden af henede. Til gengæld ville jeg savne Bagsværd og alle de søde mennesker jeg kender her.

 

Kærlig hilsen:

Marianne Gottlieb
(Bagsværd 17/02´09)

Gitte og Marianne 5. apr. 03

Med min nye tilværelse som førtidspensionist, er jeg kommet til et sporskifte i mit liv.
(Foto: S. Møller, Fruens Bøge 14. aug. '04)

OBS:

Jeg vil absolut ikke anbefale jer at stå i et sporskifte, da foden kan
sidde fast når det skifter; med fatale konsekvenser. Det er kun som tidligere DSB-ansat, at jeg har lært hvordan man gebærder sig på banelegemet.


!!!!!!!